Travefloden:
Travefloden snor sig smukt fra Travemünde til Lübeck. Den er let at sejle på
og er godt afmærket. Sejlhøjden er fri så turen til Lübeck kan absolut anbefales
som sommertur med sejlbåd.
27,0 km Travemünde er en hyggelig og travl
havneby med færger og masser af lystbåde. Officielt er den en bydel til
Hansestaden Lübeck og statsautoriseret Østersøbad. Indsejlingen markeres af et
højhus der rummer Hotel Maritim. Hotellet kan når det er klart vejr kan ses 15 -
20 sømils afstand. Byen er fra år 1187. I 1329 købte Lübeck Travemünde af Greven
af Holsten. Byen er i dag på ca. 12.000 indbyggere. Byen betegnes med sine mange
færgeforbindelser som "Broen til Norden".
Byen ligger på vestbredden og på østbredden
ligger halvøen Priwall med en stor lystbådehavn Passathafen. Her kan
mastekranen lejes for en rimelig pris. Havnen har gode bade og toilet forhold og
byen kan nås med de såkaldte Priwall færger, hvor en tur koster ca. 0,60 euro.

Nabo til lystbådehavnen er en 4 mastet bark, 115 meter lang og 14 meter bred.
Her ses den ved aftentide med lys på. 
Travemünde har dejlige strande på begge sider
af flodmundingen, der er både områder for vindsurfere, for badende og
soldyrkerne.
13,7 km mærket, Herrenbrücke og Gotmund
fiskerihavn. Herrensbrücke's frihøjde er 22,75 meter, vest for broen ligger
en række gamle huse og fiskerrihavnen kan bruges til en overnatning.



5,6 km mærket, passeres Lübecks store
kajanlæg,derefter deler floden sig i 3.
Klughafen, det østlige løb,
broerne ved Burgtorbrücke har kun en frihøjde på 1,45 meter men kan hæves til
5,5 meter.
Hansahafen, det midterste løb, har nogle gratis
gæstepladser, men heller ingen faciliteter. Frihøjden er 2,4 meter.
Wallhafen, det vestligeløb, er den mest benyttede kanal for "sportsbotene". Her
er frihøjden 4,4 meter og vanddybden er 2 meter. Gratis gæstepladser findes ved
Puppenbrücke. Der findes et toilet, det kan kun anbefales til nødtilfælde.
Lübeck
(238.000 indbyggere)
Tourist Information: Breite Strasse 62
(Fodgængerzone, i Kanzleigebäude)
E-Mail: tb-breite@luebeck-tourismus.de
Telefon: +49 18 05 88 22 33
Fax. +49 451 122 54 19
Hvis man sejler helt ind til Lübeck ad Stadtgraben møder
man indgangen til centrum/øen, hvor Altstadt Lübeck ligger - Puppenbrücke
(dukkebroen), hvor man kan ligge i totalidyl med udsigt til figurerne på broen.
Færdiggjort som stenbro i 1772 med legemsstore figurer - Guden Merkur, Havguden
Neptun samt en romersk kriger; desuden symboler for Frihed, Fred og Klogskab.
Vaserne symboliserer Flid og Sparsommelighed, Landbrug og Kvægavl, Videnskab og
Kunst, Fædrelandskærlighed og Patriotisme.
Denne bro må være en
passende indgang til denne hansestædernes dronning, som i sin nuværende form
blev grundlagt af Henrik Løve i 1159. Lübeck blev i 1987 optaget på UNESCO's
liste over "Verdenskultur- og naturarv". Der er knap 1.000 fredede bygninger i
Lübeck.
Når man går ad Puppenbrücke mod Altstadt møder blikket Lübecks
vartegn - Holstentor, den er også en delaf af bymuren med 4 byporte. Portene er
står som symboler på frihed for dansk overherredømme. I Holsten Tor ligger
Byhistorisk Museum.
På vejens modsatte side lige ned mod den inderste
del af Stadtgraben ligger 6 pakhuse, hvoraf det ældste er bygget i 1576 -
Salzspeicher, og har siden 1500 tallet været benyttet til oplagring af salt, som
kom ad vandvejen fra Lüneburg. Senere blev de ombygget til opmagasinering for
korn og træ, og idag fungerer en del af dem som stormagasin.
Lübeck's
silhuet er karakterisk ved sine 7 tårne, som er tårnene på byens fem kirker. Den
ældste fra 1173 - i øvrigt den ældste bygning i Lübeck - er Domkirken med
"Triumfkorset", som er et kunstværk skabt i 1477 af mester Bernt Notke fra netop
Lübeck. Bernt Notke's værksted er ophavssted til mange smukke altertavler og
anden kirkekunst rundt omkring i nord Europa.
Marienkirche opførtes i
år 1200 som en romansk basilika, men fremstår idag som en gotisk kirkebygning -
med et kirkerum, hvor alle skibe er lige høje. Kirken blev ødelagt under 2.
verdenskrig og siden genopbygget fuldstændigt - pånær de store klokker, som
stadig ligger knust på gulvet, hvor de faldt.
Den store barokmusiker
Dietrich Buxtehude var organist i Marienkirche igennem ca. 40 år, og det store
orgel (det største mekaniske orgel i verden) kaldes også for Buxtehude orglet.
Johan Sebastian Bach var i nogle år elev hos Buxtehude, og ligeledes Händel - så
det er virkeligt store mestre, der har spillet i Marienkirche. Der afholdes
flere gange ugenligt dejlige gratis koncerter i kirken - oftest ved 18.30
tiden.
I kirken findes desuden en berømt dødedans frise, også udført af
Bernt Notke. En kædednask, hvor døden går forrest - efterfulgt af kejser,
konger, fyrster, bisper, rige som fattige - Døden; den gælder for alle.
Petri Kirche er interessant, fordi den efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig
ikke blev genopbygget i sit oprindelig billede, men er indrettet til
udstillingsformål - et meget spændende rum. Ligeledes Katharinen Kirche fungerer
som udstilling - museum for kirkekunst.
Buddenbrook-Haus skal besøges,
hvis man kender Thomas Mann's historie om borgerskabet i 1800 tallets Lübeck,
som indbragte forfatteren Nobelprisen.
Heiligen Geist hospitalet bygget i
ca. 1260, og en af de ældste sociale institutioner i Europa. Bygget som bolig
for fattige og syge af de rige købmænd, som ønskede at udvise godgørenhed over
for de mange nødlidende i datidens Lübeck. Heiligen Geist var i brug som
alderdomshjem helt frem til 1970, og det er en interessant oplevelse at besøge
de små kabiner, hvor de gamle tilbragte deres sidste år.
På besøg i
Lübeck må man selvfølgelig besøge Café Niederegger - dels for at bese og evt.
købe marcipan, som byen er berømt for. Et besøg i restauranten oven på er et
virkeligt eldorado for folk med hang til en rigtig god kage med det hele.
Skal I ud at spise kan Schiffergeselshafft anbefales. Opført af 2
broderskaber som hjem for "Almindelige søfarende mænd" og har fungeret som
restaurant siden 1535. Det store lokale fremstår som det gjorde dengang og maden
er af den gode gammeldags slags.
Kanaldata:
Længde km: 21,4
Dybde i meter: 8,5
Maximal Fart km / time:12
Sejlfrihøjde i meter:Ingen
Sluser:0
Klik Her for kortskitse.(Åbner i Nyt Vinduet)

Rejsebrevet
Klik for flere fotos (åbner i nyt vindue)








© 2012 www.kanalsejlads.dk, Lønskov, Holmehøj 4, 8270 Højbjerg, Danmark
